Det er ingen hemmelighed, at Mariager Fjord har det skidt, og at det er småt med fisk, men ved du, at det er fuldt ud muligt at avle muslinger og skabe skønne madretter af dem? Og ved du, at muslinger spiser de alger, som mere eller mindre har slået fjorden ihjel. "Regenerativ havdyrkning" kaldes det: Vi hjælper fjorden med at genskabe sit helbred samtidigt med, at vi nyder dens frugter. Og ved du, at som privatperson har du lov til at opsætte en 10 meter lang line i havoverfladen til muslingeavl, når blot du registerer anlægget hos Fiskeristyrelsen?
Det er i korte træk de muligheder, som foreningen Havhøst arbejder på at fremme i hele landet. Nu er turen kommet til Hobro og Mariager Fjord. Der afholdes informationsmøde på Hobro Bibliotek, Adelgade 28, Hobro, tirsdag den 16. september kl. 19.00 - 20.30
Ønsket er at skabe et fællesskab omkring muslingeavl. Vi kan ikke redde fjorden, men vi kan have det sjovt med muslingeavl samtidigt med, at vi høster føde til os selv og hjælper naturen. Ved at have et fællesskab undgår vi, at alle skal ud og investere i båd og løse de praktiske udfordringer med at finde de bedst egnede steder og opsætte bøjer mv. Måske kan vi sågar skaffe midler via fonde. Der er mange muligheder. Det er det, vi skal have sat gang i på mødet.
Skriv gerne til den lokale initiativtager, Claus Nedergaard Jacobsen, tlf. 3017 7092,