Mit lille firma, Antrotech ApS har som mission at bidrage til at fremme havmiljøet. Havet er det, mit hjerte brænder for, og jeg har gode erfaringer med at at lade mit hjerte og min lidenskab sætte retningen. Hvordan det så skal udmøntes, når jeg uddannet elektronik- og IT-ingeniør med ringe viden om kemi og biologi, det mangler jeg stadig at finde ud af, men
For at fremme min synlighed fik jeg en ide i foråret, som har fyldt mig med energi og virkelyst lige siden. Jeg bor nær Mariager Fjord, der i den grad er ramt af havdød. Ideen var at starte en lokal afdeling af Havhøst, en landsdækkende forening, som hjælper med at etablere havhaver rundt om i landet, hvor frivillige dyrker muslinger og tang til eget forbrug. Muslinger har den fantastiske evne, at de spiser de alger, der forårsager havdøden samtidigt med, at de vokser sig store og lækre - og kan spises. Så ved at dyrke muslinger bidrager vi til at fremme havets helbred, samtidigt med at vi høster føde til os selv. Det er ikke noget, jeg må tjene penge på. Jeg må ikke engang bruge mit firma's penge, så jeg har været nødt til at bruge af mine egne. Men jeg syntes det var en fantastisk måde at vise flaget på og skabe afsæt til lidt forretning.
Så siden juni 2025 har jeg knoklet med at anskaffe en lille gummibåd, få den rigget til med elmotor og letvægts lithium batteri, lære at splejse tov og lave ankerliner, fikse bundankre til udstyret, skaffe tilladelser og meget mere og få alt udstyret sat op i Mariager Fjord nær et vrag, nord for Mariager, hvor vi som dykkere ved, at der findes massevis af muslinger.
Det ville bare være meget sjovere, hvis der kunne etableres et fællesskab omkring dyrkningen, og jeg kunne animere mange flere i området til at være med. Måske ikke der, hvor jeg har slået mig ned, men så et sted, hvor fællesskabet kan enes om at være. I tirsdags, den 16/9 - 2025, afholdt jeg så intro-møde på biblioteket i Hobro med deltagelse af en repræsentant for Havhøst som annonceret her: Lad os dyrke muslinger. Tilslutningen var enorm: TO deltagere, begge tilflyttere.
Det var jeg sådan set forberedt på, og min respons ville være, at så måtte jeg blot bruge meget mere tid på opsøgende virksomhed. Jeg har bl.a. haft tanker om at etablere et event på torvet i Hobro, hvor jeg ville servere muslingeretter og opfordre interesserede til at blive skrevet på mailingliste. Men på mødet fremkom en anden og afgørende information: Vi ved, at muslinger kan leve i Mariager Fjord, men vi ved ikke, om de er spiselige. Mariager Fjord er jo ikke kun død pga. alger, men den er også hårdt ramt af forgiftning, den forgiftning som blev afsløret af DR. I årevis har miljøministre bevidst undladt at italesætte og lave love for bestemte giftstoffer, sikkert i forsøget på at hjælpe erhvervslivet. Den indre del af Mariager Fjord er særlig hårdt ramt. Før skandalen var der kendskab til to giftstoffer, Nu er der tale om 10. "I skal bare sende en prøve ind til Fødevarestyrelsen og få dem analyseret", havde Havhøst sagt. Hvad de ikke havde sagt er, at sådan en undersøgelse koster op mod 10.000 kr. "Men de penge kan I søge dækket via fonde, når først I har fået stiftet en forening".
Det tyggede jeg lige på et par dage. Så følte jeg et buldrende NEJ. Skulle jeg gå rundt og invitere folk ind i en forening blot for at få afklaret. om muslingerne er spiselige? Hvad nu, hvis svaret blev et nej? Så ville jeg stå som ham, der havde lokket godtroende mennesker ind i et flop. Aldrig i livet. Det eneste andet alternativ, jeg kunne se, er at jeg skulle bruge 10.000 kr af mine egne penge for at skaffe sikkerhed for projektets bæredygtighed. Jeg har allerede brugt 20.000 kr af mine egne penge. 10.000 kr mere uden garanti for success? Nej, der stopper festen. Så i går, lørdag, var jeg på søen for at fiske udstyret op igen i håb om at det kan bruges et andet sted.
Er jeg så bitter over at have brugt 3 måneder på spildt arbejde? Overhovedet ikke. Troen på projektet og håbet fyldte mig med energi og virkelyst, mens det stod på, og jeg har haft det så sjovt med at lære og bruge en masse nye færdigheder. Den energi kommer ikke negativt tilbage. Jeg har investeret af mit overskud, ikke af mit underskud. Det er det sidste, der går galt og skaber bitterhed. Men jeg er træt af vore miljømyndigheder, som jeg mener har misinformeret offentligheden om udledning af giftstoffer til vore have. Det skulle ikke blot være Magnus Heunicke. Iflg. DR har embedsmænd forsøgt at få ministrene i tale de sidste 14 år. Det er rystende. Det er endnu mere rystende, hvordan man med loven i hånden kan lave dybt kritisable handlinger. Man lader bare være med at lovgive på bestemte områder - og deraf følger, at man heller ikke måler eller informerer. Mørkelægning. Og man gør det helt bevidst i erhvervslivets tjeneste. Som John Mogensen sang: "Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det lige som man vil". Sk.... være med naturen. Gad vide, om ministrene også har været kunder hos "Den sorte svane"? Det virker som om, der findes et parallelsamfundund deroppe af dem, der røver og stjæler, men som blot ved, hvordan man undgår at blive straffer, fordi de ved, hvordan man kan misbruge hele ideen i at have love. Banditter i habitter.
En artikel fra DR om emnet: Se kortet: Så mange miljøfarlige stoffer er havet nær dig forurenet med
Er det ikke dumt som erhvervsdrivende at informere om en fiasko? Nej, jeg er stolt af at jeg turde, Jeg er stolt af min drivkraft og også af min evne til at sige stop. Uden villighed til at tage chancer sker der ingenting. Derfor fortæller jeg om denne oplevelse. Informationen er en del af min troværdighed og integritet, som ingen kan sætte spørgsmålstegn ved. Så ved du også, at du kan stole på det, den dag, da jeg fortæller om en succes.
